Havnsø den 3.
december 2013
Referat af
bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Havnsø Park.
Den 27.november
2013 kl. 13.00
Deltagere:
Marianne
Lund (ML)
Lone Eriksen
(LE)
Erik
Christensen (EC)
Erling
Ringvej (ER) – Fraværende
Henning
Jensen (HJ)
Ole Nesbit
(ON)
Mødet startede kl. 13.00,
hvor vi mødtes med gartneren ved Egevej/Granbakken
for at aftale det videre forløb i beskæringen. Det blev aftalt, at der
fortsættes som aftalt, men udover det tidligere aftalte, fjernes der yderligere
nogle træer/buske som bestyrelsen udvælger og markerer. Denne ekstra beskæring
afregnes med gartneren udover tidligere tilbud.
Denne del af mødet
sluttede kl. 13.45 og det ordinære møde startede kl. 14.00
1. Valg af ordstyrer
ON er valgt
2. Godkendelse af referat
Referatet fra sidste møde
er godkendt. Referatet blev underskrevet
af alle deltagere og sættes i mappen sammen med de tidligere referater. Denne
mappe opbevares hos ML.
3. Siden sidst
LE og ML har været til møde
med formand, næstformand og 1 bestyrelsesmedlem fra Grf. Tjørnemarken
vedrørende beskæring langs Kristianvej, idet beplantningen langs vejen
trænger til en kraftig beskæring, vi blev lovet en tilbagemelding, når de havde
talt om det i deres grundejerforening.
Inden mødet havde LE
ved hjælp af matrikel kort og tingbog klarlagt, at Tjørnemarkens
grundejerforening ejer vejen fra Tjørnemarken 1`s bagskel og til Strandvej, som
følge deraf skal de vedligeholde hegn og vej på denne strækning. Resten af
Kristianvej ejer vores grundejerforening.
Ejer af vejarealet fra
Mellemvænget 16A og 16B og hen til Kristianvej er Kaj Hansen, som også
ejer de 2 nævnte grunde.
ML orienterede om en lastbil der har
været parkeret ulovligt på vores område. Opstår problemet igen, har Grf.
Tjørnemarken allerede en sag kørende med kommunen om det, og bliver det
nødvendigt kan vi overgive det til Tjørnemarken som så tager sig af det.
LE har fulgt op på udsendte breve
omkring beskæring, og der er kun et medlem der endnu ikke har foretaget sig
noget. Gartneren bestilles nu til at udføre det fornødne arbejde.
ML - På Engsvinget har en grundejer et
arbejde i gang, hvor nogle granitsten er anbragt uden for skellet og ca. 40 cm
inde på vejarealet. Disse sten skal flyttes.
ML - I forbindelse med stormen har det
været nødvendigt at fælde 4 store træer ved åen (for enden af Mosevej). Desuden
har det også været nødvendigt at fælde nogle træer på fællesarealerne. Dette
har medført en ekstra udgift på 9.500,-
EC - På Strandengen er der væltet en
del træer. EC kontakter gartneren så han kan sørge for, at de træer der
måtte tilhøre grundejerforeningen bliver fjernet.
ML orienterede om kontoopgørelserne for
oktober – november.
4. Forslag
ON foreslog at der findes en dato for
den kommende generalforsamling. Der blev enighed om lørdag den 12. april 2014
kl. 10.00. Inden der meldes en dato ud, undersøger ML om Havnsø Hotel
har et ledigt lokale denne dag.
EC - I forbindelse med et brev ML
har sendt til kommunen vedrørende oversigtsforhold på Havnsø Parkvej, foreslog EC,
at der allerede nu indhentes et tilbud fra gartneren om ændring af
oversigtsarealer fra 60x15 meter til 15x15 meter.
5. Eventuelt
Her blev diskuteret udbedring af
huller i vejene. Her var enighed om, at de enkelte beboere selv må udbedre evt.
skader indtil vejene skrabes igen til foråret. Pt. er der allerede brugt en meget
stor del af budgettet til vedligeholdelse af vejene.
EC forhørte
sig om der var en tilbagemelding fra Strandgården vedrørende beskæring af
beplantning på vores område – det er ikke tilfældet.
ML orienterede
om Birkebakken 1-3 der har fået påbud fra kommunen om at fjerne et skilt. Desuden
har grundejerforeningen sendt en mail til dem om at den store busk og den stub,
der står på vejarealet skal fjernes.
Næste møde
Afholdes 26. februar 2014 kl. 13.00
hos ML
Mødet slut kl. 16.00
Referent
Ole Nesbit